Ebba, fødst den 9. september 1906 i Tjørnemark
død den 18. august 1982

gift med

1. Harald Kofoed, født den 14. september 1899,
død den 3. august 1979
2. Richard Isling, født den 27. august 1898,
død den 10. april 1958
 




Ebba

 

Ebba og Haralds børn:

 


Dyma
født den 23. april 1925
død maj, 1998
 

gift med


Egon Henningsen
født den 13. februar 1925
død den 15. april 1985

2 sønner


Erik Garfieldt
født den 13. januar 1927
død den 20. august 2006
 

gift med


Else
født den 19. oktober 1930
død den 16. april 1971

2 døtre, 1 søn


Aase

gift med


Svend Olsen, født den 12. marts 1928
død oktober 1998
 

1 datter, 1 søn

 

Jeg har spurgt Ebbas søn Garfieldt om hans mor, men det er desværre ikke meget, han kan fortælle, for hans forældre blev skilt, da han var 3 år, og han kom til at bo hos sin far.
Dog fortæller han, at hans mor har slidt og slæbt hele sit liv. Hun lavede mange ting for at tjene penge til sig selv og sine to døtre. Hun syede for folk, og hun gik ud og lugede roer på en stor gård, Skovsgård, udenfor Stege. Hun fik tre børn med sin første mand, og døtrene blev hos deres mor, da forældrene blev skilt.
Senere giftede Ebba sig med Richard Isling, som var murerarbejdsmand. Der er dog en ting, som alle vil mindes ved Ebba, og det er, at hun altid var i et pragtfuldt humør - altid med et smil på læben

 




Ebba som ung

 




Ebba foran sit hus



 
Ebbas hus i Udby på Møn.
Billedet er taget under et besøg af
amerikanske slægtninge i 1973.

 

Minde over tante Ebba.

Tante Ebba, sidste skud på stammen i det lille stråtækte hus i Tjørnemark, som jeg husker hende.
Jeg mindes tante Ebba så tydeligt, fordi hun var det dejligste, humørfyldte menneske, som man simpelthen ikke kunne lade være at holde af. Altid glad trods stor sparsommelighed i det daglige som enlig mor. Og her var jo så Dyma og ikke mindst Åse.

Jeg blev da heller ikke skuffet, selv om jeg mindes tiden som værende alt for kort. Åse og jeg legede så godt sammen og lod Anna og Dyma gøre, som de lystede. Jo, det var spændende at besøge tante Ebba. Der var dog lige det med morgentoilettet, som foregik ved en pumpe på gårdspladsen, som vendte lige ud til vejen. Uha, det var koldt, og det var vi jo ikke vant til.
Det har set festligt ud for forbikørende, men dem var der nu ikke så mange af. Måske en enkelt hestevogn, og hvem gad kigge efter 4 skrigende tøser i hvide chemiser og underbukser, der oversprøjtede hinanden med vand indtil tante Ebba kom frem i køkkendøren og løftede pegefingeren. Men det var svært at få den fornødne respekt for hende, for hun lo jo bare med og syntes vel, det var vældigt sjovt, når vi hylede og grinede.

Til daglig havde hun ikke meget at grine af. Hun sled hårdt i roerne for bønderne, eller syede for folk for at holde sulten fra døren, som min mor udtrykte det. Derfor blev det også, under vilde protester fra os, kun til få dages besøg. Ebba har ikke råd til at have os så længe, sagde mor, men det forstod vi slet ikke.
Den planlagte tur til Møns Klint blev også glemt, for uden cykler gik det slet ikke, og det var også for langt, sagde mor.

Senere kom tante Ebba på besøg i Esbjerg, og det er faktisk, hvad jeg husker om hende. Dog besøgte vi Ebba i 1959, men kun ganske kort.
Jeg mindes, mor fortalte os om, hvor småt hun havde det dengang, og jeg var diplomatisk nok til ikke at nævne den dejlige mad, som tante Lene havde budt os på. Vi bød tante Ebba på en køretur, hvor hun blandt andet viste os kirkegården i Stege med Bedstemor Anna Laurines og Bedstefar Hans Christoffers grav, hvorpå jeg lagde en buket blomster og mindedes min elskede Bedstefar. Jeg har aldrig kendt Bedstemor, for hun døde i 1925, 4 år før jeg blev født.
Tante Ebbas niece Oda, datter af Carla.

©vivianlind