Helene, født den 4. oktober 1898 i Tjørnemark
død den 12. februar 1975

gift med

1. Harald Andersen, født ? - død 1936
2. Alfred Hansen, født den 1. marts 1895, død den 10. december 1987
 



 


Helene og Haralds datter:

 


Inger,  født den 8. april 1924
død den 30. september 1986

gift med


Børge Hansen,
født den 6. oktober 1919
død den 2. januar 1990
 

3 døtre, 1 søn

 

 

Helene

 

Helene og Harald
 

 

Harald

 

Harald - Ellen - Inger - Helene
Ellen er datter af Helenes søster Carla

 

Et minde over tante Helene – kaldet tante Lene.Min erindring om tante Lene stammer fra 1936-37, hvor jeg, i en alder af 7-8 år, min 2 år ældre søster Anna og min mor, Carla rejste til Møn på ferie. Vi måtte vente med at rejse, til jeg kom i kommuneskolens første klasse og fik ret til fribillet, ligesom søster Anna, ellers var der simpelthen ikke råd til den slags udskejelser.Det blev min første oplevelse udi det, som tog og jernbane var.

Jeg elskede simpelthen tante Lene, fordi hun også ville have mig boende, nu kom vi jo tre.Min gudmor og navne Oda, som boede i Boston i USA, var blevet dræbt, under en fuld taxichauffør vilde kørsel. Derfor tog mor og tante Lene tit om hinanden og græd sammen, men det foregik altid i det skjulte, for man viste ikke sine følelser for børnene dengang. Vi var dog ikke så dumme endda, og jeg opdagede det, men holdt klogeligt min mund. Jeg forstod godt, for helt uden følelser var jeg da heller ikke, selv om jeg ikke var ret gammel.

Jeg sladrede aldrig til mor og tante Lene om, at de to store altid stak af og lod mig alene tilbage og kede mig. (De to store var Inger og Anna), men jeg kedede mig bravt i Dame.Vi skulle heldigvis snart ud til tante Ebba i Udby, og der var 2 kusiner, Dyma og Åse, som var på vores alder. Jeg glædede mig til at lege med dem. Under besøget hos tante Lene var vi ude på et par cykelture, som foregik på lånte cykler fra tante Lenes forretning. Jeg måtte dog nøjes med bagagebæreren over et slingrende baghjul bag mor Carlas brede bag.

Således besøgte vi også Bedstefar i Tjørnemark, og han var heller ikke særlig opstemt, da han sørgede over, at hans elskede datter Oda var blevet dræbt i USA.Vi besøgte også Bedstefars mors, min oldemor Ane Christine Christoffersdatters forhenværende bosted ved Fanefjord Strand. Den fattige hytte var væk dengang. Hun døde i 1921, og min ældste søster, Ellen, nåede at besøge hende og fortælle om det.

Ellen var hver sommer på ferie i Dame hos tante Lene, og senere også min søster Anna.Tante Olga, også boende i Esbjerg, havde en datter, Inga, der som ganske ung endte i tante Lenes varetægt, og hun blev servitrice på kroen, som lå på grunden for ende af tante Lenes have. Da tante Lene og hendes datter Inger rejste på besøg hos brødrene i USA i 1940, var Inga meget ulykkelig over at blive ladt alene tilbage i Dame. Hun glædede sig meget til, at de skulle komme hjem igen, men ferien trak længere ud end planlagt.

Tante Lene var fristet til at blive i USA, og hun lod mor vide pr. brev, at hun følte sig hårdt presset og fristet. For Ingers skyld vendte hun dog tilbage til Møn, for Inger ville hjem, og tante Lene ville ikke lade Inger rejse alene. Inga var meget glad, da de endelig afsluttede den alt for lange ferie.

Tante Lene blev gift igen med Alfred Hansen, og vi mødtes igen i 1952. Denne gang i min søster Annas have, hvor der var kaffebord, mens vi fordrev ventetiden, indtil Herman og Ludvigs datter Doris ankom med fly, som var meget forsinket. Vi var mange til at modtage dem, både fra Esbjerg og Møn, og de skulle rejse rundt i Danmark og besøge slægtninge. Jeg mødte så tante Lene igen i 1958 til mor Carlas jordefærd, og vi lovede at kigge ind, når vi tog på campingtur, først til Kastrup og senere til Møn. Tante Lene lavede dejlig mad til os, og det nød vi meget, for som campister med 4 børn, var det så som så med den varme mad.
Skrevet af tante Lenes niece Oda, datter af Carla.

©vivianlind